Kompromisløse, originale og udfordrende terroir-vine fra de historiske vinområder i Mittelburgenland syd-øst for Wien. Med producenten Roland Velich's egne ord "Blaufränkisch unplugged". På én gang elegante og kraftfulde vine med en helt enestående aromatik. Vin, der i den grad modarbejder moderne stilistik og som sådan åbner helt nye horisonter. Desuden smuk, smuk Grüner Veltliner...
Frugt, struktur og balance. Koncentrerede, kraftige og afmålt fadlagrede rødvine med kant og karakter, samt en nicheproduktion af saftig hvidvin. Den unge Franz Reinhard Weninger har netop overtaget en vingård i topform efter sin faders mangeårige pionerarbejde. Biodynamisk producent - under biodynamsik omstilling siden 2005.
Gamle vinstokke fra de bedst eksponerede marker omkring Eisenberg i den sydlige del af Burgenland, sunde regionstypiske druer som Blaufränkisch, Traminer, Welschriesling, Weissburgunder og Grüner Veltliner modnet i det pannoniske klima, ler-, jern- og ja, skifferholdig undergrund, samt traditionel vinifikation uden moderne, teknologiske genveje er udgangspunktet for Uwe Schiefers. Eller som han selv udtrykker det: "Mehr noch als von Weinmachern, wurden meine Weine beeinflusst von Led Zeppelin". Årets vinmager 2012.